Velkommen hos Metakognitiv Terapi Islands Brygge
Jeg er her for at hjælpe dig med at finde vejen til et liv med mere ro og tro på dig selv.
Via samtaleterapi og øvelser, opnår du ny viden og effektive strategier til at tackle de svære tanker og følelser, der fylder for meget i dit liv lige nu.
Allerede efter første session går du herfra med redskaber, der giver dig mulighed for at lave små ændringer i din hverdag.
Hvis du ønsker at starte i et metakonitivt forløb så kontakt mig endelig. Jeg besvarer gerne dine spørgsmål om forløbet og samtidig kan vi sikre os, at jeg er det rette match for dig.
Jeg ser frem til at høre fra dig.
Jeg tilbyder
-
Gratis Intro Samtale
Få mere at vide om hvad der kan passe til dig
-
Forløb: Gør Eksamen til et Safe Space
5 moduler over 5 uger
-
Metakognitiv Terapi
Individuelle sessioner
-
Metakognitiv Gruppeterapi
Forløb i grupper fra 2 - 8 personer
-
Forløb: Fra Uro til Flow
6 moduler over 6 uger
Online terapi
Online terapi henvender sig til dig, der trives med fleksibiliteten i at kunne sidde hvor du vil, i trygge omgivelser, du selv har valgt.
Du skal ikke tænke på transporten til og fra, du kan sidde i hele Danmark, på ferie eller ude i verden.
Du skal være opmærksom på, at have en god internetforbindelse og at du sidder et sted, hvor du kan tale uforstyrret.
Online terapi fungerer rigtig godt og er lige så effektfuldt som terapi med fremmøde.
Hvis forbindelsen afbrydes af en eller anden årsag, ringer jeg dig op og sessionen fortsætter på opkald via mobilnr. eller facetime.
Du kan også vælge, at hele din samtale skal foregå på telefonen.
Walk and talk
Walk and talk, også kendt som gå-terapi, kombinerer den terapeutiske samtale med en gåtur. Det at gå en planlagt tur sammen giver en naturlig start og afslutning på samtalen og skaber en retning for vores tid sammen.
Terapi under åben himmel kan give en følelse af mere ro og afslappethed, og bevægelse kan stimulere kreativiteten. Lyset øger produktionen af endorfiner, hvilket kan forbedre humøret.
Det handler ikke nødvendigvis om at gå langt; måske sætter vi os endda et sted undervejs. I naturen er der ingen lydtætte rum, så hvis vi møder andre mennesker, går vi blot forbi og genoptager vores samtale. Jeg sørger for, at uderummet er et trygt sted, hvor vores samtale forbliver fortrolig.
Nogle oplever, at samtalen bliver mere afslappet og uformel under en gåtur. For nogen er det også rart, at der ikke er så meget fokus på øjenkontakt.
Husk at klæde dig på efter vejret. Jeg medbringer de nødvendige materialer til vores tur.
Samtaler i eget hjem
Hvis du af den ene eller den anden årsag trives bedst med, at terapisamtalen foregår hjemme hos dig, tilbyder jeg samtaler i eget hjem mod et ekstra gebyr.
Vi vil inden samtalen afstemme, hvordan det skal foregår. Hvis du bor hjemme, vil der også være en afstemning med dine forældre. For at terapien bliver så effektiv som muligt kræver det, at vi kan sidde et uforstyrret sted og at du er klar til sessionen, når jeg ankommer.
TANKER ER BARE TANKER
TANKER ER BARE TANKER
Kontakt mig.
mct.islandsbrygge@gmail.com
+45 22 84 23 12
Islands Brygge
Hvad siger andre